Det praktiske
Vi styrker dig til at være selvstændig
Hvordan med alt det praktiske?
Når du overvejer et ophold på Hadsten Fri Fagskole, er det rart at vide, hvad hverdagen rent praktisk indebærer. På denne side finder du de ting, som giver dig ro i maven, når du skal beslutte dig.
Her kan du læse om vores linjefag og værkstedsfag, de boglige fag, mentorordning, STU-forløb og de muligheder vi har for praktik og faglig fordybelse.
Økonomi og støtte
Et ophold på Hadsten Fri Fagskole koster fra:
1700 kr. pr. uge
Se interviews med forældre til tidligere elever
Nogle gange er det bedst at høre fra andre forældre hvad der var godt og skidt inden man går videre. Derfor har vi inviteret 3 forældre til at fortælle om deres oplevelse for deres unge – hvordan de har udviklet sig på Hadsten Fri Fagskole.
Information
Fag og muligheder
På Hadsten Fri Fagskole, vælger du en erhvervsfaglig linje inden for GAME-DESIGN, DESIGN & MAKER eller GASTRO, som bliver kombineret med en lang række andre spændende, praktiske, teoretiske og udviklende fag.
Erhvervslinjerne
Et tilbud til dig, der har en interesse, som du har lyst til at prøve kræfter med. Du får minimum 2 dage i skemaet med dit linjefag. Du får derudover mulighed for at komme i brobygning og i praktik.
Vælg mellem:
GASTRO – Hvor du bliver klogere på om du har lyst til at arbejde med mad og sundhed og evt. en forberedelse til uddannelsen som Gastronom, Konditor eller Ernæringsassistent.
GAME-DESIGN – Hvor du bliver klogere på om du har lyst til at arbejde med IT og spiludvikling og evt. en forberedelse til uddannelsen som Mediegrafiker, Industritekniker eller Webudvikler
DESIGN-MAKER – Hvor du bliver klogere på om du har lyst til at arbejde med design og kreativitet og evt. en forberedelse til uddannelsen som Beklædningshåndværker, Møbelpolstrer eller Dekoratør.
Du kan kombinere din erhvervslinje med enten 10.klasse eller værksteds- og sociale fag.
10.klasse med prøve/10.klasse enkeltfag
Praktisk og sociale fag
I de sociale fag spiller vi brætspil, går i motionscenter eller tager på tur ud af huset, hvor vi besøger virksomheder, kulturinstitutioner og tager på opdagelse i naturen.
Personlig og social udvikling
Vi hjælper dig med at styrke dine personlige og sociale færdigheder.
Sammen med din kontaktlærer arbejder du systematisk og nysgerrigt med at forstå dig selv, din omverden, dine mønstre og dine relationer.
STU
Vejledning
Vi hjælper dig med at få styr på dine ønsker og muligheder.
Din kontaktlærer kan vejlede dig og sparre med dig om dine uddannelses-, erhvervs- og livsvalg, og i hvordan du kan føre dine planer ud i livet.
Du har mulighed for at komme i praktik i løbet af skoleåret, for at blive klogere på dine ønsker og muligheder.
Vi tilbyder to årlige forældresamtaler. Der er også mulighed for at have andre end dine forældre med til disse samtaler. Vi samarbejder med din UU/STU-vejleder og din kommunale sagsbehandler.
Mentorordning
Hvis du er imellem 16 år og 25 år og du er i risiko for ikke at kunne gennemføre en Ungdomsuddannelse, kan der søges mentor støtte til dig.
Ordningen træder i kraft, hvis din Ungdoms-og Uddannelsesvejleder anbefales, at du deltager i et afklarende og udviklende forløb, som kan være på en Fri Fagskole.
Vi søger, i samarbejde med forældre og UU-vejleder, mentorstøtte til de elever der er indenfor målgruppen. Mentorstøtten bruges til at styrke skolens pædagogiske indsats for eleven.
Praktik
Du har mulighed for at komme i praktik i løbet af skoleåret. En praktik er tilpasset dig og kan variere meget fra elev til elev. Nogle kommer i praktik et par timer om ugen, mens andre kommer afsted i længere perioder. Vi vurderer relevans ud fra din målsætning og muligheder.
Hvis du selv har ideer og/eller kontakt til en mulig praktikplads, hjælper vi gerne med at få lavet en praktikaftale.
Materiale
Her finder du genvej til relevant materiale for skoleåret 2025-2026.
F.A.Q
Kan jeg komme på besøg og se skolen, inden jeg beslutter, om jeg vil gå hos jer?
Ja, ring på 86 98 01 45. Så finder vi en tid til dig. Du kan også besøge skolen, når vi har åbent hus.
Eller book en rundvisning her:
Hvor gammel skal jeg være for at gå på skolen?
Du skal have afsluttet 9. klasse (Du behøver ikke at have været til prøve) eller være fyldt 16 år inden skolestart.
Kan jeg bo hjemme, mens jeg går på skolen?
Ja, så er du dagelev. Og det er let at komme med bus eller tog til Hadsten fra både Århus og Randers.
Må jeg have min egen computer med og er der netadgang?
Ja, du må gerne have en bærbar computer med, og vi har trådløst net på hele skolen.
Kan jeg kombinere en 10. klasse med mine interessefag, fx cosplay?
Ja, skemaet er sådan skruet sammen, at du har flere muligheder ud over dine 10. klasses fag, f.eks. gaming, motion, cosplay og kreative fag.
Hvor mange bor der på hvert værelse?
Der bor 2 på hvert værelse, men vi har også eneværelser.
Er der mulighed for at tage kørekort, mens jeg går på Hadsten Fri Fagskole?
Ja – der ligger en køreskole i Hadsten, og hvis man planlægger sin kørsel udenfor undervisningstiden, så kan det sagtens lade sig gøre. Der er som regel et lille hold elever hvert år, der følges ad.
Hvornår slutter undervisningen?
Undervisningen slutter alle ugens dage kl 14.30 – dog kan der nogle dage ligge valgfag efter kl 14.30.
Kan man have et eftermiddagsjob, mens man er elev på Hadsten Fri Fagskole?
Der er mulighed for at have eftermiddagsjob udenfor undervisningen.
Økonomi & Støtte
Herunder finder du priser og betalingsvilkår for et ophold på Hadsten Fri Fagskole, Linieskolen.
Materialer samt undervisnings- og studieture er inkluderet i prisen.
Indmeldelsesgebyr/skoletøj betales kun for 1. skoleår. Der er herefter mulighed for at tilkøbe skoletøjspakken.
Ansøgning om nedsat betaling
Der er mulighed for at ansøge om nedsat betaling, ansøgning sendes til forstander på forstander@hadstenff.dk – se ansøgningsskema her:
Særlige regler
For elever over 18 år Der gælder særlige regler for unge under lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kontakt skolen for en pris da det afhænger af, hvor den enkelte elev er i sin uddannelse. Et forløb på Hadsten Fri Fagskole kan indgå i uddannelsesplanen, som en del af STU,EGU, uddannelsesparathed eller anbringelse.
Skolepenge elever under 18 år
| Kostelev (inkl. STU – ordinært tilbud) | 1.850,00 kr. pr. uge |
| Dagelev | 1.700,00 kr. pr. uge |
| Tillæg for eneværelse | 450,00 kr. pr. uge |
| STU-tillæg | 1850,00 kr. pr. uge |
| Særlig pædagogisk indsats (Behov/timetal aftales individuelt) | 400,00 kr. pr. time |
| Indmeldelsesgebyr incl. skoletøj | 2.500,00 kr. |
Skolepenge elever over 18 år
| Kostelev (inkl. STU – ordinært tilbud) | 2.000,00 kr. pr. uge |
| Dagelev | 1.850,00 kr. pr. uge |
| Tillæg for eneværelse | 450,00 kr. pr. uge |
| STU-tillæg | 1850,00 kr. pr. uge |
| Særlig pædagogisk indsats (Behov/timetal aftales individuelt) | 400,00 kr. pr. time |
| Indmeldelsesgebyr incl. skoletøj | 2.500,00 kr. |
Har du andre spørgsmål eller vil du se skolen, er du meget velkommen til at ringe til os på 86 98 01 45 eller skrive til os på forstander@hadstenff.dk
Når man bliver mødt med nærvær - falder behovet for fravær!
Nysgerrig?
Book en fremvisning!
Overvejer du om Hadsten Fri Fagskole er noget for dig? Så book en fremvisning direkte med Morten vores forstander.