Velkommen til

Velkommen til Hadsten Fri Fagskole!
Hadsten Fri Fagskole er et sted, hvor du bor, spiser og lever sammen med andre unge i hverdagen – lidt som på en efterskole eller højskole. Men vi er også meget mere end det. Her handler undervisningen ikke kun om bøger og faglig viden, men om dig som menneske. Vi ser hver enkelt elev, lytter og tilrettelægger undervisningen, så den giver mening for dig.
Hos os kan du fordybe dig på én af vores fire erhvervslinjer, samtidig med at du kan styrke dig i fag som dansk, engelsk og matematik. Vi arbejder praktisk og kreativt – og altid i øjenhøjde.
Fællesskabet er en vigtig del af skolen. Du kan være med i musiklokalet, i sy- eller keramikværkstedet, i vores gamerrum, til sport i salen – eller bruge det lokale fitnesscenter, som du har fri adgang til.
Vi glæder os til at møde dig, vise dig rundt og fortælle mere om livet på Hadsten Fri Fagskole.

Interesseret i at blive elev på Hadsten Fri Fagskole?
Vil du vide mere om, hvordan hverdagen ser ud på skolen?
På undersiden Livet på skolen kan du læse om alt fra måltider og dagligdagens rytme til weekender, fritidsaktiviteter og hvordan du bor, når du er elev her.
“Jeg blev anerkendt for den jeg var.”





Kontakt os og hør mere!
Det praktiske
Vil du vide mere om, hvordan et ophold på Hadsten Fri Fagskole foregår i praksis? På undersiden Det praktiske finder du alt det, der er rart at have styr på, når du overvejer at blive elev hos os.
Her kan du læse om vores linjefag og faglige tilbud, om vejledning, STU og mentorordningen, samt de muligheder du har for praktik, værkstedsfag og faglig fordybelse. Du får også information om prisen på et ophold og hvad den dækker. Derudover kan du finde skolens kalender med de vigtigste datoer, få adgang til elevhåndbogen og finde svar på de spørgsmål, vi oftest får stillet.
Kort sagt giver Det praktiske dig tryghed og overblik – både før og under dit ophold på skolen.
