Hadsten Fri Fagskole

Her kan du føle dig fri

Vi optager elever hele året - start, når det passer for dig!

Oplev en skole, hvor du kan være dig selv, udforske dine interesser og finde din egen vej uden pres.

Bliv elev på Hadsten Fri Fagskole – vi optager elever hele året

Nogle unge har prøvet at passe ind. Nogle har kæmpet. Nogle er bare blevet trætte.
Måske har du oplevet at blive misforstået. At blive målt på det, du ikke kunne – i stedet for at blive set for alt det, du faktisk rummer.
Hadsten Fri Fagskole er noget andet – og vi optager elever hele året rundt. Du kan begynde, når det passer for dig. 

Hvem er vi? 

  • Hadsten Fri Fagskole tilbyder en ungdomsuddannelse til unge mellem 16 og 25 år. 
  • Skolen ligger i Hadsten mellem Aarhus og Randers. 
  • Du bor på skolen, mens du går her – lidt ligesom på en efterskole eller en højskole.  Du kan også være dagelev og bo derhjemme mens du går på skolen. 
  • Du og dine forældre kan få forskellige former for tilskud til at gå på skolen, så I ikke skal betale det hele selv. 

Ring eller skriv til os i dag og fortæl os, hvad der vil være godt for dig. Du behøver ikke vente på et nyt skoleår. Vi har altid plads – og vi står klar til at tage imod dig. 

📞 86 98 01 45
📩 forstander@hadstenff.dk

Føl dig fri
På Hadsten Fri Fagskole 

Vi lærer med hænderne

Fællesskab og Frihed

På Hadsten Fri Fagskole gør vi tingene anderledes.
Vi er en skole – men ikke som du kender den.
Vi måler ikke i karakterer. Vi møder dig, hvor det giver mening for dig.
Vi lytter – også når du er stille.
Vi giver dig tid. Og plads.
Til at være. Til at mærke. Til at finde ud af, hvem du er – i dit eget tempo. 

Her handler det om at føle sig tryg nok til at give slip:
På presset. På usikkerheden. På følelsen af ikke at være god nok.
Her må du godt høre til – præcis som du er. 

En skole for dig, der… 

  • gamer, raider eller bygger verdener i Minecraft 
  • elsker kawaii, anime og pastelæstetik 
  • har dine egne karakterer i D&D, skriver fanfiction eller hænger ud på Discord 
  • modder, cosplayer, syr, tegner eller streamer 
  • skifter navn, pronomen, stil – og stadig er dig 

Her er plads til at tænke skævt, være kreativ, være følsom, være rolig, være nørdet – eller det hele på én gang.
Her er både fællesskab og frihed.
Her er skolen og vennerne lige på den anden side af værelsesdøren. 

Du vælger en faglig retning – og din egen vej 

På Hadsten Fri Fagskole har du i vores værksteder mulighed for at prøve kræfter med lidt af hvert. Vi tilbyder blandt andet:  

  • Håndværk 
  • Game Design 
  • Design-Maker 
  • Gastro 

… og kombinerer det med praktiske, kreative og udviklende fag.
Og så er vi en skole for dig, der lærer bedst, når du må gøre det på dine egne vilkår – men med nogle faste, trygge rammer. 

Praktiske Oplysninger

Lidt mere om det praktiske

Vi optager elever løbende 

Du behøver ikke vente på et nyt skoleår.
Vi har plads lige nu – og vi står klar til at tage imod dig. 

📞 86 98 01 45
📩 forstander@hadstenff.dk

Føl dig fri
På Hadsten Fri Fagskole
 

  • Du kan starte, når du er fyldt 16 år – eller har afsluttet 9. klasse 
  • Du kan bo på skolen – eller være dagelev og tage hjem hver dag 
  • Undervisningen slutter kl. 14.30 (nogle dage senere pga. valgfag) 
  • Der er mulighed for kørekort og fritidsjob (efter skoletid) 
  • Du må gerne medbringe egen computer – der er wifi på hele skolen 
  • Værelser: Du bor som udgangspunkt med én anden – men vi har også eneværelser 
  • Skemaet giver mulighed for interessefag  
  • Prisen starter fra 1700 kr. pr. uge men du og din familie har gode muligheder for at få tilskud. Vi ved hvordan.