Click to listen highlighted text!
  Click to listen highlighted text!

Sommeren 2021 starter vi op med en “kreativ 10. klasse”, for unge der drømmer om en fremtid inden for de kreative erhverv eller som gerne vil kombinere deres 10. klasse med kreative fag. 

Stor erfaring 

På Hadsten Fri Fagskole har vi masser erfaring inden for det kreative og håndarbejdende felt. Da vi for 4 år siden lagde en ny og mere erhvervsrettet strategi, blev den kreative linje dog skåret væk. Det har dog længe været et stort ønske, at få undervisningen med tekstil, keramik o.l. tilbage som en linje. Vores forstander Inge-Dorte Wandall fortæller: 

“Vi har efterhånden i et stykke tid arbejdet på at finde en mere erhvervsrettet vinkel på det at arbejde med håndarbejde og design. Vi tror på, at den læring og de værktøjer, som eleverne kan få gennem arbejdet med design, kreativitet og produktfremstilling, bliver fremtidens store efterspørgsel i såvel uddannelse som i erhverv.” 

Ud over undervisning i de kreative værksteder, kommer eleverne også til at arbejde med entreprenørskab, bæredygtighed og innovation, som en del af det erhvervsrettede fokus 

Det bliver Hanna Mathiasen, der, med stor erfaring inden for det kreative felt, kommer til at stå som hovedansvarlig for linjen. For Hanna er håndarbejde og det kreative felt en meget vigtig brik i forhold til såvel læring som personlig dannelse. Hun fortæller:

“For mig er den kreative process, et stærkt pædagogisk læringsværktøj, hvor man gennem fordybelse og små succeser bliver klogere på sig selv og sine styrker.” 

Hanna har mange års erfaring både som underviser på her på skolen. Derudover har hun vikareret på Hadsten Højskole og hun har gennem flere år været med i butiksfælleskabet “Bingen” i Blokhus, hvor hun har solgt sit eget keramik igennem. 

Tyvstart og smagsprøve  

Faktisk kan interesserede allerede tyvstarte på linjen i starten af det nye år. Vi starter den kreative linje op allerede fra d. 1. februar, og er klar til at give eleverne på den nye linje en masse kreative oplevelser. Forårskurset strækker sig over 21 uger, frem til sommerferien. Det kan dog ikke kombineres med 10. Klasse. 

Er man kreativ og nysgerrig på skolens nye tilbud, men ikke klar til at springe på til nytår, så kan man også få en smagsprøve på linjen i uge 7, skolernes vinterferie. Heinviterer vi unge fra 7.-9. klasse på 3 dages Krea-camp.

Læs mere om linjen her

Share This
Click to listen highlighted text!